Skagen Vandrefestival

I september 2017 blev Skagen Vandrefestival arrangeret for første gang  og det blev en fantastisk weekend med masser af glade vandrere, højt solskin og godt humør. Vi gentog successen i 2018 og i 2019 bliver Vandrefestivalen arrangeret for tredje gang – weekenden den 5.- 8. september 2019.

Det bliver en weekend med vandreture for enhver, uanset kondi og erfaring. Det vigtigste er, at komme ud i naturen, få masser af frisk luft, høre gode historier og måske få nye bekendtskaber undervejs.  Toppen af Danmark har en fantastisk smuk og særlig natur og området byder på meget historie. Turene vil blandt andet foregå på heden, klitplantage, langs kysten, Råbjerg Mile og Grenen. Og alle ture har lokalkendte guider, som leder an langs stier du ellers ikke ville finde.

Vandreturene starter ved Skagen Strand hotel og feriecenter. Her udleveres madpakker inden start og du kan deltage til fællesspisning af både morgenmad og aftensmad, også selv om du ikke bor på Skagen Strand. Lørdag er der desuden festaften i Restaurant Skagen Strand. Tilmelding til både vandreture og forplejning/festaften er nødvendig.

Har du behov for overnatning, kan du leje fuldt udstyret og komfortabelt feriehus med plads til maks. 7 personer.  Så bor du midt i begivenhedernes centrum. Læs mere her skagenstrand.dk/vandrefestival

Festivalen arrangeres af Skagen Strand Hotel og Feriecenter i samarbejde med Naturstyrelsen, Frederikshavn kommune, Dansk Vandrelaug, Frederikshavn Fodslaw og Freelance naturvejleder Villy K. Hansen.

Målet med vandrefestivalen er at fremme vandring som aktivitet og at løfte kendskabet til vores helt unikke natur her på toppen af Danmark.

Se billeder fra Skagen Vandrefestival 2017

Læs mere om hvordan vi opbevarer dine oplysninger og hvilke rettigheder du i den forbindelse har, når du tilmelder dig Skagen Vandrefestival